Birmingham-kampagne

Birmingham-kampagne

Hvad var Birmingham-kampagnen?

Birmingham-kampagnen var en række protester mod raceadskillelse i Birmingham, Alabama det fandt sted i april 1963.

Baggrund

I begyndelsen af ​​1960'erne var Birmingham, Alabama en meget adskilt by. Dette betød, at sorte mennesker og hvide mennesker blev adskilt. De havde forskellige skoler, forskellige restauranter, forskellige vandfontæner og forskellige steder, de kunne bo. Der var endda love, der tillod og håndhævet adskillelse kaldet Jim Crow love . I de fleste tilfælde var faciliteterne såsom skoler for sorte mennesker ikke så gode som dem for hvide mennesker.

Planlægning af en protest

For at bringe spørgsmålet om adskillelse i Birmingham til resten af ​​landet besluttede flere afroamerikanske ledere at organisere en masseprotest. Disse ledere inkluderet Martin Luther King, Jr. , Wyatt Tee Walker og Fred Shuttlesworth.

Projekt C

Protesterne fik kodenavnet Project C. 'C' stod for 'konfrontation'. Protesterne ville være ikke-voldelige og omfattede boykot af butikker i downtown, sit-ins og marcher. Arrangørerne mente, at hvis nok folk protesterede, ville den lokale regering blive tvunget til at 'konfrontere' dem, og dette ville gøre nationale nyheder, der fik dem støtte fra den føderale regering og resten af ​​landet.

Protesterne begyndte den 3. april 1963. Frivillige boykottede butikker i centrum, marcherede gennem gaderne, holdt sit-ins ved helhvide frokosttællere og holdt knæ-ins i helt hvide kirker.

Gå i fængsel

Den største modstander mod demonstranterne var en Birmingham-politiker ved navn Bull Connor. Connor fik vedtaget love, der sagde, at protesterne var ulovlige. Han truede med at anholde demonstranterne. Den 12. april 1963 vidste, at de ville blive arresteret, og et antal demonstranter ledet af Martin Luther King, Jr., gik ud på en march. De blev alle arresteret og sendt i fængsel.

Brev fra Birmingham fængsel

King blev i fængsel indtil den 20. april 1963. Mens han var i fængsel skrev han sit berømte 'Brev fra Birmingham-fængsel'. I dette brev skitserede han, hvorfor hans strategi for ikke-voldelig protest mod racisme var så vigtig. Han sagde, at folket havde et moralsk ansvar for at bryde uretfærdige love. Brevet er blevet et vigtigt dokument i historien om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

Ungdomsprotester

På trods af kampagnens bestræbelser fik det ikke den nationale opmærksomhed, som planlæggere havde håbet på. De besluttede at inkludere skolebørn i protesterne. Den 2. maj sprang over tusind afroamerikanske børn over skolen og deltog i protesterne. Snart var Birmingham-fængslerne overfyldte med demonstranter.

Den næste dag, med fængslerne fyldt, besluttede Bull Connor at prøve at sprede demonstranterne for at holde dem væk fra centrum af Birmingham. Han brugte politihunde og brandslanger på børnene. Billeder af børn, der blev slået ned af sprayen fra brandslanger og angrebet af hunde, fik nationale nyheder. Protesterne havde fanget landets opmærksomhed.

En aftale

Protesterne fortsatte i flere dage, men den 10. maj blev der nået til enighed mellem protestarrangørerne og byen Birmingham. Adskillelsen i byen ville komme til en ende. Der ville ikke længere være separate toiletter, drikkefontæner og frokostborde. Sorte mennesker ville også blive ansat som sælgere og kontorister i butikkerne.

Ting bliver voldelige

Den 11. maj gik en bombe ud på Gaston Motel, hvor Martin Luther King, Jr. boede. Heldigvis var han gået tidligere. En anden bombe sprængte hjemmet til Kings yngre bror A.D. King. Som reaktion på bombningerne blev demonstranterne voldelige. De optøjer i hele byen og brænder bygninger og biler og angriber politibetjente. Soldater fra den amerikanske hær blev sendt ind for at genvinde kontrollen.


Bombevrag i nærheden af ​​Gaston Motel
af Marion S. Trikosko
Resultater

Selvom der stadig var mange problemer med racisme, nedbrød Birmingham-kampagnen nogle barrierer med segregering i byen. Da det nye skoleår startede i september 1963, blev skolerne også integreret. Måske var det vigtigste resultat af kampagnen at bringe emnerne på nationalt niveau og få ledere som f.eks Præsident John F. Kennedy involveret.