Jordens årstider

Vi deler året op i fire årstider: forår, sommer, efterår og vinter. Hver sæson varer 3 måneder, hvor sommeren er den varmeste sæson, vinteren er den koldeste, og foråret og efteråret ligger imellem.

Årstiderne har stor indflydelse på, hvad der sker på jorden. Om foråret fødes dyr, og planter kommer tilbage til livet. Sommeren er varm, og det er når børn normalt ikke er i skole, og vi tager ferie til stranden. Ofte høstes afgrøder i slutningen af ​​sommeren. Om efteråret skifter bladene farver og falder af træerne, og skolen starter igen. Vinteren er kold, og det sner mange steder. Nogle dyr, som bjørne, dvale om vinteren, mens andre dyr, som fugle, migrerer til varmere klimaer.

Hvorfor opstår årstider?

Årstider er forårsaget af Jordens skiftende forhold til Solen. Jorden rejser rundt om solen, kaldet en bane, en gang om året eller hver 365 dage. Når jorden kredser om solen, ændres mængden af ​​sollys hver placering på planeten hver dag lidt. Denne ændring forårsager årstiderne.

Jorden er vippet

Ikke kun drejer Jorden rundt om Solen hvert år, men Jorden roterer på sin akse hver 24. time. Dette er hvad vi kalder en dag. Jorden roterer dog ikke lige op og ned i forhold til solen. Den er let vippet. I videnskabelige termer vippes jorden 23,5 grader fra sit orbitale plan med solen.



Hvorfor betyder vores vippe noget?

Hældningen har to hovedeffekter: Solens vinkel mod jorden og dagernes længde. I halvdelen af ​​året vippes Jorden således, at Nordpolen er mere peget mod Solen. For den anden halvdel er Sydpolen rettet mod solen. Når Nordpolen er vinklet mod Solen, får dagene på den nordlige del af planeten (nord for ækvator) mere sollys eller længere dage og kortere nætter. Med længere dage opvarmes den nordlige halvkugle og får sommer. Efterhånden som året skrider frem, ændres Jordens hældning til det sted, hvor Nordpolen peger væk fra solen, der producerer vinter.

Af denne grund er årstider nord for ækvator det modsatte af årstider syd for ækvator. Når det er vinter i Europa og USA, bliver det sommer i Brasilien og Australien .

Vi talte om, at længden af ​​dagen ændrede sig, men solens vinkel ændres også. Om sommeren skinner sollyset mere direkte på jorden og giver mere energi til jordens overflade og opvarmer den. Om vinteren rammer sollyset jorden i en vinkel. Dette giver mindre energi og opvarmer ikke jorden så meget.

Længste og korteste dage

På den nordlige halvkugle er den længste dag den 21. juni, mens den længste nat er den 21. december. Det er lige det modsatte på den sydlige halvkugle, hvor den længste dag er den 21. december og den længste nat er den 21. juni. Der er to dage om året, hvor dag og nat er nøjagtig den samme. Disse er 22. september og 21. marts.