Grundstoffer - Uran
Vi giver et overblik over grundstoffet uran, herunder dets atomare egenskaber, karakteristika og anvendelser. Det dækker urans opdagelse, navngivning, naturlige forekomst og dets rolle som et fissilt materiale i atomkraft og våben.
Dokumentet undersøger grundigt uran og fremhæver dets betydning som et radioaktivt grundstof med unikke egenskaber. Den diskuterer urans anvendelser i atomenergiproduktion, militære anvendelser og dets historiske involvering i udviklingen af atombomben. Derudover giver teksten kontekst ved at linke til andre relevante kemiemner og elementer i det periodiske system.
Uran
| - Symbol: U
- Atomnummer: 92
- Atomvægt: 238,0289
- Klassificering: Actinid
- Fase ved stuetemperatur: Fast
- Densitet: 18,9 gram pr. cm terninger
- Smeltepunkt: 1135°C, 2070°F
- Kogepunkt: 4130°C, 7468°F
- Opdaget af: Martin Klaproth i 1789
|
Uran er det tungeste af de naturligt forekommende grundstoffer. Den kan findes i række syv i det periodiske system og er medlem af
actinid gruppe . Uranatomer har 92 elektroner og 92 protoner med seks valenselektroner. Der er 146 neutroner i den mest udbredte isotop.
Karakteristika og egenskaber Under standardforhold er uran et hårdt sølvagtigt metal. Den er formbar (hvilket betyder, at den kan stødes til et tyndt lag) og duktil (hvilket betyder, at den kan strækkes til en lang tråd). Den er meget tæt og tung.
Rent uran er
radioaktiv . Det vil reagere med de fleste ikke-metalliske grundstoffer for at lave forbindelser. Når det kommer i kontakt med luft, vil der dannes et tyndt, sort lag af uraniumoxid på overfladen.
Uranium-235 er den eneste naturligt forekommende isotop, der er fissilt. Fissile betyder, at den kan opretholde en kædereaktion på
nuklear fission . Denne egenskab er vigtig i atomreaktorer og nukleare sprængstoffer.
Hvor findes det på jorden? Uran er omkring det 50. mest udbredte grundstof i jordskorpen. Den kan findes i meget små spor i de fleste klipper og i havvandet. I jordskorpen findes det i mineraler som uraninit, carnotit, torbernite og coffinite.
Hvordan bruges uran i dag? Hovedanvendelsen af uran i dag er til brændstof i atomkraftværker. Atomkraftværker genererer strøm ved at forårsage en kontrolleret fissionskædereaktion ved hjælp af uran. Dette producerer en enorm mængde energi fra en lille mængde uran. Et kilogram uran kan producere så meget energi som 1500 tons kul.
Uran bruges også af militæret til speciel ammunition. Forarmet uran (DU) bruges i kugler og større projektiler for at gøre dem hårde og tætte nok til at slå igennem pansrede mål. Det bruges også til at forbedre metalpansringen, der bruges på kampvogne og andre pansrede køretøjer.
Atombomben Uran blev brugt til at skabe den første
atombombe brugt i Anden Verdenskrig. Denne bombe blev kaldt 'Little Boy', og den blev kastet på Hiroshima, Japan. I dag bruger atombomber andre materialer såsom plutonium.
Hvordan blev det opdaget? Uran blev opdaget af den tyske kemiker Martin H. Klaproth i 1789. Han opdagede grundstoffet, mens han eksperimenterede med mineralet begblende. Uran blev først fuldstændigt isoleret i 1841 af den franske kemiker Eugene Peligot.
Hvor har uran fået sit navn fra? Den blev opkaldt af Martin Klaproth efter den nyopdagede planet Uranus.
Isotoper Uran har tre naturligt forekommende isotoper. Uran-238 er den mest stabile og udgør over 99% af det naturligt forekommende uran.
Interessante fakta om uran - Yellowcake er et mellemtrin i raffinering af rent uran. Det er et gult pulver, der hovedsagelig består af uraniumoxid.
- Omkring 33% af verdens uran udvindes i Kasakhstan .
- Uran er ikke kun farligt på grund af dets radioaktivitet, men også fordi det er kemisk giftigt for mennesker.
- Grundstoffet plutonium fremstilles af uran gennem en nuklear proces.
- Uran dannes naturligt i universet under en stjernes supernova.
Mere om grundstofferne og det periodiske system Elementer Periodiske system Flere kemifag